-
1 нос
sb. næse, odde, pynt* * *sb mgen sg носa, носув, на носуadjносовойnæse; snude; næbна носу lige om hjørnet, meget snartс носа pr. næseносом землю рыть 1) sidde med næsen begravet i ngt 2) anv om stærkt ophidset, rasende, vred person.